Når du skal på skiferie, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket skitøj som du medbringer. Der findes rigtig meget fint skitøj til børn og voksne, men der er som altid i mange tilfælde en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Naturligvis er det muligt at købe skitøj på udsalg, men det er en lidt særlig kategori, da det jo i praksis er dyrt skitøj, der bare er sat ned.
Tag nu f.eks. sådan noget som billige skibukser. Er kvaliteten dårlig, så vil du kunne mærke det allerede første gang, du falder. Kulden og fugten vil trænge gennem stoffet, og du skal gå med vådt indertøj de næste par timer. Det bliver ikke en sjov skiferie.
Så sørg for at købe dit skitøj i en god kvalitet – ikke mindst skibukserne. Det vil du ikke fortryde.
En anden ting, som du bør overveje, er farven. Der er en tendens til, at helt unge vælger pangfarver, mens de lidt ældre vælger mere afdæmpede farver. Men faktisk kan det være en god idé at være ”ung med de unge”.
For kraftige farver gør, at du er nemmere at se på pisten. Og dermed er du ikke i nær så stor risiko for at blive ramt af en anden skiløber.
Så når du står overfor at skulle købe nyt skitøj, bør du naturligvis skæve til prisen. Men du skal også være sikker på, at kvaliteten er i orden. For er den ikke det, så bliver det en meget lang skiferie med vådt skitøj fra inderst til yderst. Og så kommer du ikke til at nyde din ferie.