Fra november til slutningen af januar er det muligt at købe masser af citrusfrugter og i særdeleshed klementiner og mandariner. Jeg er personlig fan af begge dele og man skal ikke stille en hel kasse foran mig, for så forsvinder en meget stor del af den.
Frugterne indeholder en masse C-vitaminer og selvom du får din daglige vitaminpille, så er det stadig noget andet at få næringen fra rigtige frugter. Det gode ved bl.a. klementiner er, at de næsten ikke koster noget. Når det er højsæson i butikkerne så kan du få en æske for 5-6 kroner og der er måske 12-14 fugter i sådan en.
Med mindre du spiser lige så mange som mig, så holder den nogle dage og det kan vel ikke siges at være dyrt så? Se at få købt nogle frugter så du kan øge dit daglige indtag af c-vitaminer. Det er godt for dig.