Hvis du tager en tur til Fuerteventura og bor på Las Playitas, så mangler du måske ikke ligefrem ting at tage dig til. Det er et helt fantastisk godt sportsresort hvor der altid er mulighed for at være aktiv fra morgen til aften, lidt afslapning ved poolen er dog også tilladt.
Skulle du mod forventning få lyst til at tage lidt rundt på øen, så fik vi et par gode tips fra vores guide. For det første så giver det god mening at dele øen på midten og holde sig til enten den nordlige eller den sydlige del.
Vi tog selv en tur rundt på den sydlige del, startende med en tur ind på midten af øen hvor den tidligere hovedstad ligger. Byen hedder Betancuria og er ikke særligt stor men virkeligt smuk. En rask gåtur igennem byen er hurtigt overstået og så kan man passende sætte sig på byens torv med en forfriskning eller besøge deres 3D biograf.
Videre rundt på øen er det næsten uundgåeligt at smutte forbi Onkel Pepes gedefarm. Geder er det helt store i deres landbrug og her kan man få en lille indblik i hvordan det foregår. Undervejs ligger der også en Aloe Vera fabrik som måske kan være et besøg værd.
Det kommer jo lidt an på præcist hvad man kan lide. Fortsæt ud vestpå og besøg de store grotter som ligger helt ud til vandet, ikke mere end 10-15 minutters gåtur fra p-pladsen. I byen ligger også et par gode restauranter med frisk fisk og andre lækkerier.
Vi havde rigeligt med Matas solcreme med og det viste sig at være et godt valg. Solen er overraskende kraftig midt på dagen, så det var godt at vi handlede på matas webshop inden turen.