I dag lå der en kat omme i min baghave
Den røde kat
Han er kommet forbi nogle gange før – ham og så nogle gang en anden kat, der er grå, hvid og stribet. Jeg har lyst til at give dem kattemad, men har hidtil holdt mig fra det, da jeg ikke vil have, at de tror de bor her og bliver afhængige af at få kattemad af mig. Den røde kat lå lige i solen og så ud til at nyde det gevaldigt.
Han missede med øjnene og lod sig ikke mærke med, at jeg stod og kiggede på ham, mens jeg røg en cigaret. Man skulle være en kat, tænkte jeg – også selvom man ikke lige fik kattemad hos mig. Det så i hvert fald ud til at være ren nydelse og det vil man jo gerne have i tilværelsen en gang imellem, ikke?
Men man vil nok også gerne have kattemad, hvis man altså ern en kat eller en pesionist, der ikke har ret mange penge – har jeg i hvert fald hørt engang… Men det passer nok ikke.
Jeg ved ikke om det er rigtig, det med at nogle pensionister kan finde på at spise kattemad, men jeg tror det egentlig ikke. De fleste pensionister jeg ser – og også dem jeg kender – er meget tilfredse, og har sådan set penge nok. Måske ikke til et liv i luksus, men det behøver bestemt heller ikke at spise kattemad.
Det har jeg i hvert fald aldrig hørt nogen af dem indrømme, hvis der altså slulle være noget om snakken… Men man ved jo aldrig folk siger så meget og nogen gange slet ingenting alligevel – i hvert fald ikke altid det, der er rigtig. Så mon ikke det er en skrøne det med kattemad og pensionister – det vælger jeg at tro, det er – ellers er verden for mærkelig, men det er den jo også nogle gange…
Men katten i min baghave aner ingenting og er sikkert gået hjem til en af mine naboer, der formodentlig ejer den og har fået sin daglige ration kattemad. mon ikke?
