Christian

Jeg havde bestilt et flyttefirma i Odense til at hjælpe mig med at komme fra Horsens og til Fyn med mine ejendele, for at påbegynde et studie derovre. Jeg var for det første lidt ude af den, for jeg var hverken kendt eller vant til at begå mig på Fyn, men nu skulle jeg så også på egen hånd flytte dertil.

Så da flyttemændene kom, var jeg mildt sagt lidt forvirret, og udstrålede på ingen måde overblik over indboet. Men de kom to stærke mænd, og lod sig overhovedet ikke bemærke af det mindre hysteriske pigebarn, der hverken kunne finde hoved eller hale i de nedpakkede ting.

Den ene af flyttemændene spurgte mig om jeg var ok, og gik derefter i gang med at læsse bilen. På under en halv time havde de tømt lejligheden, ret ubemærkelsesværdigt. Den søde flyttemand spurgte om jeg ville med i bilen, hvorfor ved jeg ikke, men han fik vel ondt af mig.

Så jeg låste af, og rejste med på den deprimerende tur til Fyns land. Flyttebilen blev ligeså hurtigt tømt som den blev fyldt, og jeg var i den sidste ende temmelig imponeret over deres styrke og handlekraft. De havde sparet mig for meget besvær, og det havde de gjort ret godt.

Den ene flyttemand kørte til fyraften, og den anden blev siddende til en kop kaffe. Han flyttede aldrig rigtig igen, i hvert fald ikke fra min nye lejlighed.

Min ven og jeg, som begge er studerende skulle finde os et fælles hjem på Sjælland, som skulle holde vores studietid igennem. København centrum var helt udelukket på grund af prisniveauet, men der var heller ingen af os som havde problemer med at skulle udenfor byen.

Men vi skulle bare blive enige om, hvor det så netop skulle være, og hvorfor. Min ven ville gerne til Albertslund, for så kunne han få et studiejob som ville være let tilgængeligt for ham. Jeg forelskede mig i Køge på grund af naturen og bugten som jeg let kunne forestille mig ville blive sat stor pris på.

Vi endte derfor ude i petitesserne da vi hver især argumenterede for vores sag. Han mente at det lokale supermarked i Albertslund trak point fordi de altid har billige øl, og jeg brugte udsigten til Kongelunds fort som undskyldning. Det nåede vi så ikke til en dybere forståelse med, og slet ikke nærmere en beslutning.

Vi var ude i, at skulle slå plat og krone, eller trække lod, men ingen af os var særlige begejstrede for den andens forslag. Det endte med, at vi begge måtte droppe vores førstevalg, og vi kom på et ret godt alternativ. Så nu bor i på 2 sal i Valby, og vi har aldrig fortrudt det.

Vi bor lige op ad S-banen, så vi kommer let frem og tilbage, og byen har alt hvad vi har brug for til dagligt.