Jeg havde bestilt et flyttefirma i Odense til at hjælpe mig med at komme fra Horsens og til Fyn med mine ejendele, for at påbegynde et studie derovre. Jeg var for det første lidt ude af den, for jeg var hverken kendt eller vant til at begå mig på Fyn, men nu skulle jeg så også på egen hånd flytte dertil.
Så da flyttemændene kom, var jeg mildt sagt lidt forvirret, og udstrålede på ingen måde overblik over indboet. Men de kom to stærke mænd, og lod sig overhovedet ikke bemærke af det mindre hysteriske pigebarn, der hverken kunne finde hoved eller hale i de nedpakkede ting.
Den ene af flyttemændene spurgte mig om jeg var ok, og gik derefter i gang med at læsse bilen. På under en halv time havde de tømt lejligheden, ret ubemærkelsesværdigt. Den søde flyttemand spurgte om jeg ville med i bilen, hvorfor ved jeg ikke, men han fik vel ondt af mig.
Så jeg låste af, og rejste med på den deprimerende tur til Fyns land. Flyttebilen blev ligeså hurtigt tømt som den blev fyldt, og jeg var i den sidste ende temmelig imponeret over deres styrke og handlekraft. De havde sparet mig for meget besvær, og det havde de gjort ret godt.
Den ene flyttemand kørte til fyraften, og den anden blev siddende til en kop kaffe. Han flyttede aldrig rigtig igen, i hvert fald ikke fra min nye lejlighed.
