
Det er efterhånden mange år siden den første PC så dagens lys. Det var det hæderkronede IT firma IBM (International Business Machines), der stod for gennembruddet, på markedet for personlige computere.
I starten var prisen skyhøj, for hvad man dengang så på som en vidunder-maskine, men som, set i bakspejlet, nærmest ikke kunne mere, end hvad en simpel lommeregner fra en billig-butik, klarer i dag. Det var et maskinel der i den grad kun var tilgængelig for erhvervslivet, på grund af den høje pris, og derfor var udtrykket Personlig Computer (PC), nok også lidt misvisende.
Man kunne koble en printer til systemet, og endda en lille smart anordning kaldet en mus, men meget andet var der endnu ikke tænkt på.
Sidenhen faldt maskinerne voldsomt i pris, og den almindelige borger kunne pludselig være med. Samtidig skabte det en stor udvikling indenfor ekstraudstyr.
I lang tid gik det fint med de anordninger en PC nu fra tidernes morgen var født med, men efterhånden blev det et stor irritationsmoment for mange, at den ting der var købt til deres forrige PC pludselig ikke kunne bruges, med deres nyindkøbte maskine.
Der manglede simpelthen en standard for hvilke stick, man brugte på det enkelte ekstraudstyr, såsom harddisk, printer, mus, tastatur osv.
I 1996 skete der dog noget revolutionerende. Ja det kan lyde som store ord, men spørger man pionererne indenfor arbejdet med computere, så vil de helt sikkert støtte op om ordvalget: USB stickket blev født. Et forholdsvis lille stick som skulle vise sig at få stor betydning.
Meningen med den lille ny var, at alt ekstraudstyr, lige meget type og model, skulle kunne tilsluttes en hvilken som helst PC. I starten gik det lidt langsomt med udbredningen, og man kunne godt foranlediges til at tro, USB stickket bare ville blive endnu et stick, i en uendelig række af valgmuligheder, på området.
Men som tiden gik, gik det også op for producenterne hvilke fordele både de og forbrugerne, ville få af en fælles standardløsning, og i dag er der slet ingen tvivl om, at USB stickket har vundet krigen om brugernes gunst. Det er nemt, det er sikkert og det er hurtigt.