Nu skal jeg fortælle dig en lille historie fra en tidligere arbejdsplads jeg var på og hvorfor jeg ikke gentager denne fejl igen på min nuværende arbejdsplads. Jeg vil ikke nævne nogen navne eller firmaer da der ikke er nogen grund til at hænge nogen ud.
Tilbage i efteråret 2009 havde jeg en chef i den HR afdeling hvor jeg var ansat, som skulle til at hyre en ny medarbejder til en ny stilling som den administrerende direktør netop havde fundet ud af at virksomheden manglede.
Ikke at der var noget som helst galt med det, men kandidaten var allerede fundet og det handlede i bund og grund kun om at få skrevet en kontrakt og så komme videre i programmet.
Ny stilling
Da der var tale om en ny stilling og en anden type job end dem vi er vant til at hyre folk til, så havde vi ikke en kontakt der passede ind. Jeg havde sagt til min chef at det ville være smart at tage udgangspunkt i en eller anden form for skabelon til en ansættelseskontrakt, men det ville han ikke høre tale om.
Han havde 20 år tidligere læst noget jura, så det mente han sagtens at han selv kunne stykke sammen.
Som du måske allerede har gættet, så endte sagen med, at der kom problemer med direktøren og den nye medarbejder, hvorefter at man så sig nødsaget til at fyre vedkommende efter knap 8 måneder. Alt så ud til at være i orden, men den pågældende opsagte medarbejder var så forurettet, at vedkommende tog sagen videre i retten.
Efter en masse frem og tilbage nåede retten frem til, at der ikke var nogen tvivl om at kontakten ikke var god nok og at den opsagte vedarbejder derfor var berettiget til en større erstatningssum. Alt i alt kom denne selvgjorte ansættelseskontakt til at koste vores virksomhed næsten 1 million kroner i erstatning og advokatregninger.
Havde min chef dog bare gjort brug af en skabelon, så var det nok aldrig nogensinde gået så galt. Intet er 100 procent sikkert, men det ville have været et bedre udgangspunkt.