
I 2006 flyttede jeg fra København med min familie til Aalborg. Jeg levede i paradis og i idyl alt imens jeg nød min tilværelse i skolen sammen med mine venner og lærer. Jeg gik i 7. klasse og da jeg hørte nyheden blev jeg utrolig ked af det.
Mine forældre kommer selv fra Aalborg så de forsikrede mig om, at tilværelsen ville blive præcis lige så god i det nordjyske. Jeg var dog skeptisk, fordi jeg også skulle forlade alle mine barndomsvenner og ikke længere være i stand til at dirigere mig rundt i samfundet.
Efter jeg nu er blevet integreret i Aalborgs kultur og vaner er jeg efterhånden faldet meget godt til. Jeg har stadig kontakten med mine venner fra København og ser dem også et par gange om året. Noget jeg især husker efter jeg kom til Aalborg, er min konfirmation.
Jeg fik rigtig mange gaver og havde en kæmpe fest, men det jeg husker mest fra min konfirmation var at jeg for første gang interesserede mig for penge og deres værdi. Jeg husker jeg fik tilbud fra den kendte Spar Nord Bank og Himmerland bank dagen efter min konfirmation, hvor de tilbød mig 14 procent i rente for at vælge deres bank.
Rente galt godt nok kun i et år men jeg stod alligevel og manglede en bank så jeg skulle vælge. Jeg havde fået mange anbefalinger fra venner om jeg skulle vælge Spar Nord så den valgte jeg. Jeg er i dag stadig kunde og er godt tilfreds med mit valg.