
En finvægt er en vægt, der, ligesom navnet lidt antyder, vejer tingene i en fin vægtenhed, som normalvis i finvægtens tilfælde er gram. Finvægten bliver ofte brugt i forbindelse med madlavning, hvor man ofte har brug for at kende vægten i gram, men bruges blandt andet også af guldhandlere rundt om i Danmark til at veje guld, sølv, etc. for at kunne sætte en pris på en vare og ligeledes er en finvægt næsten en fast bestanddel i et laboratorium.
Vægtenheden, gram, er dog ikke den eneste målbare værdi på de fleste finvægte. Mange finvægte kommer nemlig med muligheden for at veje ingredienserne, guldet eller hvad man nu skal bruge den til, i ounces, troy ounces, pennyweight, pund og karat.
Ligesom de mange vægtenheder kommer finvægten også med flere kapacitetsstørrelser. De fleste vægte ligger med en kapacitet på mellem 100g og 600g med en præcision på mellem 0,01g og 0,1g (nogle helt ned til 0,001g!). Men vægte med 5-6 kg i kapacitet er heller ikke sjældne.
Skal du bruge en finvægt i køkkenet, vil jeg anbefale, at man finder en med så høj en kapacitet som muligt til de penge, man vil spendere.
Selvfølgelig er der ingen grund til at købe en finvægt med 5kg i kapacitet, da det jo er sjældent, at man får brug for så meget i et køkken. Men det er altså mere brugbart at have en stor kapacitet frem for en stor præcision, når det kommer til køkkenbrug.
En ideel finvægt til normalt køkkenbrug ville være en med mellem 1kg og 2kg i kapacitet, og med en præcision på maksimalt 0,1g. Det er dog egentlig ikke nødvendig med præcision på mindre end 1g, da det kun er yderst sjældent, at man står overfor en opskrift, hvor man rent faktisk har brug for, at kunne veje ingredienserne i en mindre vægtenhed end gram.
Er man derimod guldhandler eller inden for et lignende erhverv, er det nok mere optimalt at anskaffe en finvægt med så høj præcision som muligt. Her er kapaciteten mindre vigtigt, da guld og andre ædle metaller sjældent handles i store mængder af gangen. Så skal man som guldhandler anskaffe en finvægt, er en vægt med en præcision på minimalt 0,01g.
En finvægt bliver også kaldt en præcisionsvægt.
Som alle andre heterogene produkter er der forskel på kvaliteten af vægten og derfor også prisen. Nogle af de mere populære mærker omfatter blandt andet den dyre; My Weigh og den lidt billigere; ProScale. Så søger man kvantitet kan en ProScale XC2000 anbefales.
Denne har en kapacitet på hele 2kg og en præcision på 0,1g og kan erhverves for mellem 349,- og 399,-. Der findes dog mange vægte, der er billigere end denne, men disse har sjældent en kapacitet på mere end 700g. Er man derimod til kvalitetsisenkram kan en My Weigh i1200 anbefales.
Denne har en kapacitet på 1,2 kg, en præcision på 0,1g, 7 vægtenheder og en enhedsmåler, der måler hvor mange enheder, der står på målefladen. Dette er som sagt en bedre kvalitet, der også afspejles i prisen, der ligger på omkring 1.249,-.